Herunder kan du læse om foreningen, det at være frivillig og Møllebladet.
Foreningen
Som medlem af foreningen Lumby Møllegaard, er man med til at støtte det frivillige arbejde, der udføres for at redde et stykke af den danske kulturarv.
Herudover er man med til at sikre, at der forsat arrangeres kulturaktiviteter på Lumby Mølle.
Som medlem modtager man også foreningens blad "Møllebladet" en gang om året.
Man kan melde sig ind i foreningen ved alle foreningens arrangementer, eller man kan indbetale kontingentet på foreningens konto:
reg.6862
konto: 1128310.
Det koster kun kr. 150,- om året at være medlem af Foreningen Lumby Møllegaard.
Frivillig på møllen
Går du med et ønske om at være med i et større fællesskab, hvor du er med til at holde møllen og dens omgivelser i stand? Så bør du melde dig som frivillig på Lumby Mølle.
Her kan du være med til at sikre et stykke af den danske
kulturarv, og samtidig være med til at skabe aktiviteter i Odense N.
Du vil komme til at være med i et fællesskab med mere end 100
personer, der alle brænder for Lumby Mølle, og er stolte af det, som de har været med til at skabe indtil nu.
Du behøver ikke at kunne noget særligt - det er dine hænder vi har brug for. Du er selv med til at bestemme hvad, og hvor meget du vil hjælpe - og der er meget der skal hjælpes med! Her
er nogle eksempler på opgaver:
Hjælpe til i boderne.
Hjælpe til i køkkenet.
Opstilling og nedtagning af telt, pavillioner, borde og stole.
Guide i møllen.
Lave hjemmeside / opdatere Facebook.
Hjælpe til med vedligeholdelse af området og de mange bygninger. Og meget mere.
Har du fået lyst til at være med? Så skriv til os på
mail@lumbymolle.dk
Møllebladet
Møllebladet er Foreningen Lumby Møllegaards eget blad, der udkommer hvert år til marts. Her kan du bl.a. læse om de aktiviteter der foregår i, og omkring møllen.
Du kan også læse om de projekter foreningen har gang i, og hvilke projekter der er planlagt for fremtiden.
Møllebladet trykkes i 6500 eksemplarer, og finansieres delvist af annoncer.
Har du lyst til at høre mere om Møllebladet, eller ønsker du at
indrykke en annonce, kan du kontakte bestyrelsen.